Reparation af ægte tæpper

Hos Møbel og Tæpperenseriet udøver vi professionel reparation af ægte tæpper. Vi giver altid et uforpligtende tilbud uanset reparationens omfang.

Vedligeholdelsesreparationer

Er tæppet begyndt at gå op i frynser eller kanter, skal tæppet repareres. Sker det ikke, vil tæppet langsomt ligge og trevle op på gulvet, og værdien og glæden ved tæppet vil forsvinde sammen med trevlerne. Reparation af flossede frynser og slidte omviklinger på langsider er en almindelig vedligeholdelsesreparation, der ikke er så kostbar at få udført, særligt ikke hvis reparationen bliver foretaget inden skaderne er omfattende.

Større reparationer

Huller, flænger og brændmærker kan repareres så det ikke kan ses. Er der hul i tæppet, etableres der nye kædetråde i hullet, og så knyttes der ny luv i med farver og kvalitet, der passer ind i tæppets mønster. Denne type reparation er ved større skader temmelig kostbar, og det skadede tæppe skal repræsentere en værdi for at reparationen kan svare sig.

Er dit tæppet blevet “brændt” eller bleget af lyspåvirkning, kan dette i mange tilfælde afhjælpes, ved at toppen af tæppets luv klippes, så de oprindelige farver kommer frem igen. Vi kan tilbyde denne service – ring for tilbud.

Tæpper der flaner

Er problemet at tæppet “buler” eller “flaner” kan dette også løses. Vi kan strække/udstramme tæppet, så det kommer til at ligge glat på gulvet. Et tæppe, der ligger og buler eller flaner, slides uens, idet det slides meget kraftigere på toppen af bulerne end resten af tæppet. Så udover, at tæppet ikke fremtræder pænt og det er uhensigtmæssigt at det buler eller flaner, så skades det også langsomt men sikkert.

Eksempler på reparationer

      
Her ses en vedligeholdelsesreparation af frynserne på et tæppe.

 

   
Toppen af dette tæppes luv klippes, så tæppets oprindelige farver kommer til syne igen.

 

   
Tæpper der udstrækkes, så de efterfølgende vil ligge glat og pænt på gulvet.

Om os

 
PRISER
KØRSELSOVERSIGT
TILBUD
KONTAKT